Hverdagen er fyldt med finurligheder og besvær,
den er fyldt med glæder og lethed
ANGST hører med i hverdagen, ingen af os går ram forbi
Man kunne også kalde det menneskeligt eller normalt, lige indtil angsten bliver alt for voldsom til at bære, og man ikke kan være i den mere...søg hjælp, der er professionel hjælp at hente.
STRESS er også en oplevelse vi allesammen udsættes for på den ene eller anden måde. Hvad der stresser een person behøver ikke at virke stressende for den anden person, Men vi kan lære at bruge noget stress positivt og vi kan lære at mindske usund stress, så vi får et sundere liv. Og så findes sund stress.
SORG møder vi fra vi er helt små, og gentagne gange igennem livet. Hvordan vi oplever sorgen og gennemlever den er vidt forskelligt. Derfor er der også stor forskel på hvordan vores liv påvirkes af én sorg efterfulgt af den næste. Sorg kommer man ikke over den gennemlever man og forandrer med tid.
KRISER er nødvendige for at vi kan udvikle os som mennesker. Men krisens omfang har betydning for om vi kan komme videre på egen hånd eller har brug for hjælp. Ræk ud og bed om hjælp, en terapeut kan du betragte som en ven i krisen - blot en ven som er i egenbalance og som du betaler for en professionel håndsrækning.
TAB kan vi slet ikke undgå. Tab af førlighed, tab af indtægt, tab tryghed... tab breder sig over et stort område, hvor dødsfald og tab af nærmeste ven, familie eller kæledyr er noget vi alle kender til. Tab kan også være ære, førlighed, økonomi,
OMSORG har alle mennesker brug for i et vist omfang, for at trives i livet. Omsorg kan være alt lige fra et øjeblik i stille samvær, til en hjælpende hånd eller et knus på rette tid og sted.Omsorg kan også være at fortælle det som er nødvendigt.
FORSTÅELSE er med det at give mennesket en følelse af at være rigtig, og manglende forståelse det modsatte, nemlig en følelse af at være forkert.
EMPATI er en af de medmenneskelige værdier som kan være med til at løfte andre menneskers opfattelse af sig selv, tillid til verden og sig selv.
KÆRLIGHED er menneskets styrke og svaghed, fordi den kan føles så stærk og kan sætte et menneske i en tilstand af være i sine følelser uden tanke for fornuft. Men kærlighed kan også være et udtryk for kærlighed til livet, til dyr, og næstekærlighed. Kærlighed er gratis. Gratis at give gratis at tage imod.
GLÆDER er selvforstærkende, og vi kan have stor glæde af at gøre andre glade, give gaver, give af os selv. Når vi er med til at glæde andre mærker vi selv glæden igen. Den virker begge veje.
Når vi finder glæder og dyrker dem kan livet få en helt anden farve end før. Lad os smitte hinanden med glæder og positive formuleringer.
ENERGI - Vi taler mangel på energi, overskud og underskud af energi - fysisk og psykisk energi. Der er også andre former for energier, måske lidt udefinerbare psykiske energier, der stadig omgives med mystik, især når man ikke er "en af dem" der arbejder spirituelt. Vær ikke bange for energier, lad os dyrke de positive af dem.
FEJL begår vi alle, nogen af os begår mange, nogen af os ofte, andre sjældent men det er menneskeligt at begå fejl. Det vigtige er at vi kan altid lære af vores fejl, og jeg har lært rigtig meget, ved at begå fejl, hvad med dig?
FØLELSER - sidder i hjernen men mærkes i kroppen og udtrykkes gerne gennem munden med jeg føler at...(forklaring) og gennem følelserne leves livet mest intenst.
Men selvom følelserne "kommer som bølger - har vi mulighed for at vælge på hvilken vi surfer"
Janteloven - Danskeren er født med janteloven i generne, og det er en tung arv at bære.
Derfor er det for nogen blevet en livsstil at kæmpe imod den og ligefrem dyrke den positive jantelov:
"Du skal tro du er noget"
Imens andre er dybt trykket af den tunge danske lov.
Til gengæld kan janteloven noget ud over det sædvanlige, at hjælpe mennesket til at bevare sin evne til stadig at være ydmyg.
Men lad nu Jantelov være jantelov, vælg din vej med smil og større lethed.
Kontakt mig for booking af samtale